Brug for hjælp til markedsføring?
Kontakt Thorsen Marketing i dag

 Profil  

Thorsen Marketing er startet i slutningen af 2013 med mig, Lene Frøkjær Thorsen, bag roret. Jeg er 41 år gammel og bosiddende i Rønnede med mand og børn. Efter 13 år i salgs- og marketingafdelinger i HusCompagniet, NCC Bolig og OC Huset, hvor jeg har haft mange spændende opgaver, gode kolleger og dygtige samarbejdspartnere igennem årene, finder jeg, at det er på tide at prøve at stå på egne ben.

Jeg har siden min start lavet flere hjemmesider, annoncer, grafisk materiale og fotograferet, og jeg kan mærke, at det er en stor styrke for mig at kunne "lidt af hvert". Samtidigt er jeg heller ikke i tvivl om, at flere og flere virksomheder pga. travlhed og mangel på ressourcer hertil, begynder at kigge udad, når der skal tages hånd om marketingopgaverne. Hos mig kan man lægge det hele i hænderne på én person istedet for at skulle inddrage flere forskellige personer i virksomheden. Og jo bedre jeg lærer jer at kende, jo mindre behøver I at skulle forklare jer, hver gang en opgave skal løses.

Med en alsidig baggrund i regnskabs-, salgs- og marketingafdelinger i både små og store firmaer, har jeg fået stor indsigt i, hvad der driver en forretning. Det gør, at jeg er i stand til at se opgaveløsningen fra flere vinkler, så resultatet ikke kun spiller rent grafisk. Lægger man det oveni mit brændende engagement og gode humør, så har I altså en marketingmedarbejder, som er rustet til lidt af hvert. Kontakt mig derfor for et uforpligtende møde, hvor vi kan gennemgå mulighederne, hvad enten det drejer sig om en stor eller lille opgave, et enkelstående eller langsigtet samarbejde. 
 

Du skal have stor tak for din indsats og din nærværende ærlige facon. Du sender et signal, der understreger en ægte tilknytning til den opgave, du bliver bedt om at løse. Det er i sig selv - i bogstaveligt forstand "at være committed"! Jeg er glad for samarbejdet - og håber, at vi fremover kan bruge din ekspertise ift. hjemmesidens løbende udvikling, strategiske tiltag for kroen og dermed sammen tilsikre, at gæsterne vender tilbage på Rønnede Kro."
Tim Rosenvinge, Rønnede Kro