Brug for hjælp til markedsføring?
Kontakt Thorsen Marketing i dag

Nyt 

Kennel Stoksbjerg har haft en "123hjemmeside", men har nu fået et helt nyt layout på deres hjemmeside - jeg har taget alt eksisterende materiale (billeder og tekster) og fået dette sat op på ny. De har lige nu en masse hvalpe til salg - så kig det ud!
www.kennel-stoksbjerg.dk

21 Apr, 2015

Iværksætterpakke - kom godt fra start

For alle nyregistrerede firmaer tilbyder jeg en "Iværksætterpakke" - så er du godt fra start i præsentationen af din nye virksomhed. For kr. 6.995,- ekskl. moms får du logo, hjemmeside (2 sider, ekskl. domæneoprettelse - mulighed for tilkøb af flere sider) og 500 stk visitkort med 1 portrætfoto taget i mit studie i Rønnede. Dette tilbud har bl.a. Damptek benyttet sig af: www.damptek.dk. Lad mig hjælpe dig igang - kontakt mig for nærmere information om pakkens indhold samt ønsker til en mere skræddersyet løsning. 

02 Mar, 2015

Sjællands Erhvervsbeklædning

Sjællands Erhvervsbeklædning har butikker i Køge og Rønnede og er en dynamisk virksomhed med ca. 15 medarbejdere. Deres hjemmeside havde brug for optimering og sammenlægning af to sites til ét: sjeb.dk. Dette arbejde har jeg påtaget mig - og taget portrætter af medarbejdere, lokaler m.m., skrevet nyhedsbreve, opdatering på Facebook og LinkedIn osv. Et meget spændende samarbejde, som jeg er glad for at have fået.

09 Feb, 2015

Salgsmateriale og fotos til Bregnen

For Dalby Hotel & Restaurant Bregnen i Dalby har jeg været forbi at fotografere deres lokaler (restaurant, selskabslokaler, værelser m.m.) til udarbejdelse af bl.a. plakat og flyers til brug på messe og til uddeling fra receptionen til kunder. Og der er heldigvis mange andre opgaver, som skal løses! 

03 Feb, 2015

Ny hjemmeside til Selvindsigt.com

Selvindsigt.com er en nystartet virksomhed, hvor Susanne Schwartau tilbyder mindfulness, coaching, psykoterapi m.m. til både børn og voksen samt institutioner. Jeg mødte Susanne til et foredrag, jeg holdt for de nyudklækkede iværksættere for Business Faxe - Susanne gav udtryk for, at hun havde brug for et løft af hjemmeside og "ansigt udadtil", og vi kunne få uger efter 1. møde vise en hjemmeside med både blog, kalender, Facebook-link m.m. Glæder mig til samarbejdet! 

27 Jan, 2015

Nyt år - nye opgaver

Det er nu godt og vel et år siden, at jeg startede op - og nu begynder tingene at tage form. Januar er kommet rigtig godt fra start både med erhvervsfotograferinger og nye samarbejder med virksomheder, som ønsker at lægge noget af arbejdsbyrden over på en ekstern marketingsmedarbejder. Jeg glæder mig meget til at komme igang med de mange opgaver, der ligger forude - og ikke mindst at møde en masse nye mennesker og få en viden om arbejdsområder, som jeg ikke før har været en del af. 

06 Dec, 2014

Hjemmeside til fotografering

Da der i de sidste måneder har været mange fotoopgaver, har jeg nu lavet en hjemmeside, som kun omhandler min fotografering. Marketingopgaverne henvender sig jo til erhverv, mens mange af fotoopgaverne er til det mere private segment - mødre, brude, familier m.m. 
Se mere på www.thorsen-fotografi.dk

01 Nov, 2014

Indretning af fotolokale

Tiden går med mange gode opgaver, men en af de store har været at indrette et fotolokale, så jeg ikke behøver tage stuen i brug mere. Det er alletiders rum - og jeg glæder mig sådan til alle de mange portrætter, der skal foreviges her. Kontakt mig endelig for en pris på fotografering! 

10 Aug, 2014

Hjemmeside til Bakkegårdens Juletræer

Her i sommervarmen har jeg haft fornøjelsen af at møde Hanne og Carl Ove Madsen fra Bakkegården ifm. en hjemmeside og Facebook-side til deres juletræssalg. Jeg har lavet layout, skrevet tekst, taget billeder - og i det hele taget blevet en hel del klogere på juletræer. Det er ikke bare sådan lige! Besøg deres side - og "like" dem på Facebook!
www.bakkegaardensjuletraer.dk

29 jul, 2014

Hjemmeside til Kennel Stoksbjerg

Kennel Stoksbjerg har haft en "123hjemmeside", men har nu fået et helt nyt layout på deres hjemmeside - jeg har taget alt eksisterende materiale (billeder og tekster) og fået dette sat op på ny. De har lige nu en masse hvalpe til salg - så kig det ud!
www.kennel-stoksbjerg.dk

28 jul, 2014

Fotografering for Cat & Co

Jeg har mange forskellige opgaver - oversættelser af produktblade til engelsk, opsætning af datablade, weblayouts m.m. Og så er der også kommet fotoopgaver til! Med ganske kort varsel fik jeg muligheden for at fotografere noget af vinterkollektionen for Cat & Co - fantastisk sjovt at prøve!

09 Jun, 2014

Logo og facade til Duevangs

Jimmy Duevang åbner om 14 dages tid sin nye delikatesseforretning i Præstø. Jeg har udarbejdet logo og idé til facade, som nu går fra at være tidligere slagterforretning til sprudlende deli og bistro. Billedet er fra tidligere facade og tilrettet i Photoshop, så man kan se, hvordan det vil se ud.

01 Jun, 2014

Makeover for Frisør Sanne

Frisør Sanne udtrækker hver måned en vinder af deres makeover-konkurrence. Jeg elsker at fotografere - og gør det nu også meget mere i form af konfirmationer, bryllupper, portrætter - men den forvandling, der kan ske med disse kvinder på under 3 timer .. det er så herligt at se hver eneste gang. Dét vil jeg gerne lave meget mere af!

16 maj, 2014

Konfirmationsbilleder

Forår - er konfirmationstid! Jeg har fået lov at forevige nogle konfirmander på deres store dag - og give en masse gode familiebilleder og festlige minder med på vejen. 

02 Apr, 2014

Salgsbrochure til Gman-West

Gman-West leverer kassesystemer hovedsageligt til café- og restaurationsmiljøet, og i forbindelse med tilbudsgivning var der brug for en præsentationsfolder. En god opgave, som blev løst hurtigt og effektivt via godt samarbejde med Michael West. 

27 Mar, 2014

Hjemmeside til Kennel Arijel

Kennel Arijel kom med et oplæg til deres hjemmeside, som idag er publiceret ud fra deres ønsker - og forhåbentligt bliver til stor gavn for dem. Jeg har allerede taget billeder for dem og glæder mig til at tage endnu flere bl.a. af deres mange hundehvalpe. 

www.arijel.dk

25 Mar, 2014

Flyers til Bülow Huse

Bülow Huse er et typehusfirma , som har henvendt sig i forbindelse med, at de ikke havde nogle flyers på deres udstillingshuse. Det er jo lige en opgave for mig, og det ligger jo lidt på rygraden! En spændende opgave, som allerede har kastet mere af sig i form af nyhedsbrev, projektplan m.m.

06 Mar, 2014

Madbilleder - Rønnede Kro

Rønnede Kro er lige på trapperne med et nyt kort over frokostretter, og jeg har været forbi og tage billeder af både mad og personale. Der er næsten ingen grænser for, hvor mange billeder man kan tage på kroen - kig selv forbi og oplev den helt særlige stemning!

www.roennedekro.dk

26 Feb, 2014

Firmaportrætter Ø-Vet

Igår, tirsdag den 26. februar 2014, var jeg forbi Gulerodshuset for at tage billeder af medarbejderne fra Ø-Vet i Næstved og Rønnede. Et par gruppebilleder samt 11 portrætbilleder af hver enkelt blev det til - en fornøjelig opgave, som jeg håber, at de blev glade for, at de lagde i hænderne på mig.

19 Feb, 2014

Konfirmandshow 2014

Frisør Sanne, Vos & Co og TøjEksperten afholdte konfirmandshow den 5. februar 2014. De unge modeller fik sat hår og blev iklædt først konfirmationstøj og siden andendagstøj - og gik så catwalk foran 100 gæster i Vos & Co's lokaler. Jeg var med at tage billeder, og det var rigtig sjovt at følge piger og drenge fra start til slut. 

27 Jan, 2014

Se mine billeder på Flickr

Jeg har oprettet en profil på Flickr, hvor du kan se alle mine billeder. Jeg har kun fået lagt mine nye billeder op - så der kommer hele tiden flere! 

Mit Galleri

12 Jan, 2014

Nyt objektiv

Til jul fik jeg et nyt objektiv til mit kamera - Canon Macro Lens 100mm L IS - super godt objektiv til makrofotografering. Men det er lige med at øve sig - og her er et skud, som jeg har taget af min vielsesring. 

Mit Galleri

21 Dec, 2013

Min egen hjemmeside

I dag har jeg endelig fået min hjemmeside igang, men den vil helt sikkert være under konstant udvikling, da det jo er min egen "legeplads". Jeg har allerede en del tanker om, hvad den skal udbygges til, men man skal jo starte et sted - så her er den! 

10 Dec, 2013

Invitation til nytårsfest

Bedre sent end aldrig! I dag fik vi endelig styr på nytårsfesten på Rønnede Kro - jeg håber, at gæsterne kan nå at melde til, så arrangementet holder. Så ved du ikke, hvor I skal være nytårsaften - så er her et kvalificeret bud!

Se invitationen

06 Dec, 2013

Hjemmeside til Marine Technic

Marine Technic havde brug for et nyt site, da de oplevede, at deres eksisterende hjemmeside var blevet hacke. Det var ikke muligt at genskabe indhold fra den gamle hjemmeside, og sitet blev bygget op helt forfra igen med nye funktioner og forbedrede visninger af produkter og agencies. En spændende opgave, hvor jeg blev sat lidt ind i en verden af marineudstyr.

www.marinetechnic.com

21 Nov, 2013

Annonce for Rønnede Kro

I dag har jeg også lavet en annonce til Rønnede Kro - helsides 266x365, som jeg kender dem bedst! Husk at besøge kroen, når I alligevel er forbi - jeg lover, I får verdens bedste mad!

www.roennedekro.dk

12 Nov, 2013

Svendeprøve hos Frisør Sanne

Idag bestod Camilla fra Frisør Sanne sin svendeprøve, og jeg var med på sidelinjen de to dage, hvor eksamenen løb af stablen - som fotograf! Det var en noget nervepirrende affære at følge Camillas "kamp mod uret", men hun klarede det jo så fint og blev fejret den efterfølgende lørdag med reception i salonen. 

www.frisorsanne.dk

08 Nov, 2013

Hjemmeside til Frisør Sanne

Frisør Sanne havde brug for en hjemmeside til at profilere deres frisørsalon - forretningen har en god og solid kundegruppe, men de ville gerne vise både eksisterende og nye kunder, hvor meget der sker i deres salon (løbende tilbud, nye produkter og en månedlige makeover, som bliver offentliggjort i Haslev Posten). Det har været alle tiders at komme tæt på deres forretning!

www.frisorsanne.dk

23 Okt, 2013

Thorsen Marketing i medierne

Inden det hele overhovedet er kommet igang, har Thorsen Marketing allerede været i medierne. I forbindelse med lanceringen af hjemmesiden til Rønnede Kro blev jeg nemlig nævnt i bl.a. Sjællandske Medier, Dagbladet m.m. 

Se her .. 

21 Okt, 2013

Hjemmeside til Rønnede Kro

Rønnede Kro's nye hjemmeside er min første hjemmeside for en kunde. Chancen opstod lidt tilfældigt, men det har været en lærerig opgave - jeg har både lært en masse om lokalhistorie i Rønnede og fået udvidet min horisont udi restaurationsbranchen. Hjemmesiden blev taget vældig godt imod; over 1000 besøgende inden for de første 24 timer - stort!

www.roennedekro.dk